Margrete Møller har sendt redaktionen en opdatering vedr. det sidste Selde Selected-arrangement:
”Så nåede vi frem til det sidste arrangement i Selde
Selected regi den 24. juni i Da Winti.
Den helt store byttedag. På to store borde lå postkortene placerede i nummerorden. Hen mod 50 kom ind for at kigge efter manglende kort og evt. aflevere overskydende kort.
Mange deltagere gav sig god tid, købte kaffe og kringle og nød de skønne lokaler. Stemningen var festlig, og snakken gik lystigt. Der blev snakket om yndlingskort, og det viste sig, at der var mange. Gunhild læste en yndlingstekst højt for forsamlingen, og Hanne Christensen viste sine færdigheder i at kunne sætte nummer på et givent kort, om det så var nr. 17 eller 87 eller…
Et diasshow af de fotos, der ikke kunne blive plads til blandt de 90 i albummet, kørte og gav anledning til mange gætterier og først og fremmest dyb respekt for det kæmpemæssige arbejde, der er gået forud for Karen og Klavs´s værk. De har åbnet vore øjne for de mange bemærkelsesværdige og knap så bemærkelsesværdige motiver, vi færdes iblandt i det daglige. Teksten, der ledsager billederne, er spækket med oplysninger om alverdens små og store ting fra Fursundegnen, og så er den velskrevet og holdt i en dejlig underfundig tone. Virkelig læsværdig.
1000000000 gange tak for det.
Klavs og Karen kunne desværre ikke være til stede. Der må blive en lejlighed, hvor vi kan lokke dem til Selde igen.”
Redaktionen siger mange tak for alle fotos og indlæg, og ja
tak, vi er altid friske på en tur til Selde! JDen helt store byttedag. På to store borde lå postkortene placerede i nummerorden. Hen mod 50 kom ind for at kigge efter manglende kort og evt. aflevere overskydende kort.
Mange deltagere gav sig god tid, købte kaffe og kringle og nød de skønne lokaler. Stemningen var festlig, og snakken gik lystigt. Der blev snakket om yndlingskort, og det viste sig, at der var mange. Gunhild læste en yndlingstekst højt for forsamlingen, og Hanne Christensen viste sine færdigheder i at kunne sætte nummer på et givent kort, om det så var nr. 17 eller 87 eller…
Et diasshow af de fotos, der ikke kunne blive plads til blandt de 90 i albummet, kørte og gav anledning til mange gætterier og først og fremmest dyb respekt for det kæmpemæssige arbejde, der er gået forud for Karen og Klavs´s værk. De har åbnet vore øjne for de mange bemærkelsesværdige og knap så bemærkelsesværdige motiver, vi færdes iblandt i det daglige. Teksten, der ledsager billederne, er spækket med oplysninger om alverdens små og store ting fra Fursundegnen, og så er den velskrevet og holdt i en dejlig underfundig tone. Virkelig læsværdig.
1000000000 gange tak for det.
Klavs og Karen kunne desværre ikke være til stede. Der må blive en lejlighed, hvor vi kan lokke dem til Selde igen.”