fredag den 15. januar 2016

Selde Selected Cirkusset kommer igen til byen

Mød op søndag den 24. januar kl. 14:00 – 16:30 i Fursund Hallen.
Gratis entre og deltagelse i forskellige sjove konkurrencer, hvor hovedgevinsterne selvfølgelig er Selde Selected albums og lykkeposer med kort fra hele Fursundegnen.
Vi spiller Sorteper og Memory med postkortene, skyder til dåse, bowler og bygger Seldes højeste korthus, og knalder et par balloner med kortlykkeposer.
Desuden vises et lille slideshow med en to-tre hundrede billeder fra egnen, der ikke kom med i albummet. Kaffen kan købes hos Kjøwenhavnerkokken.
Alle – unge som gamle er velkomne.
Venlig hilsen Selde Selected gruppen, Karen og Klavs og Aktivitetsforeningen.

Til jer, der ikke kan komme, vil der være mulighed for at vinde et album og lykkeposer med kort ved at løse rebussen herunder og sende svaret til Margrete Møller senest den 25. januar på adressen: Østerled 1, Selde, 7870 Roslev, eller pr. e-mail: margrete@sallingpost.dk  
Blandt de rigtige svar trækkes der lod om 5 stk. albums og 5 lykkeposer med kort. Svar sendes direkte til vinderne pr. e-mail, og gevinsterne kan afhentes i forretningen Seldeco.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar