lørdag den 2. juli 2016

Sidste chance for album

Fra Margrete Møller har redaktionen modtaget følgende rapport fra Tømmerpladsen den 22. maj kl. 14–16.30:
”Igen havde vi et vellykket søndagsarrangement i Selde Selected regi. Mange kom og havde en hyggelig eftermiddag med kaffe, kage, leg, snak og opgaver dels i Brugsen og dels på selve Tømmerpladsen. På forunderlig vis lykkedes det for alle, der ønskede det - at få et album.
Mange havde medbragt byttekort, så der var rigtig gang i bytteriet.
Ca. 50 personer havde fundet vej til Tømmerpladsen, som ligger som en oase gemt midt i byen. Det er området for den tidligere tømmerhandel. Nu er pladsen tilgængelig for alle. Fursundskole bruger området rigtig meget i udeskoleundervisningen.
Vi havde forberedt, at vi på grund af vejret måtte være inde om eftermiddagen, men da solen begyndte at skinne, kunne vi rykke arrangementet udendørs.
I Selde har vi mange mødesteder, og vi har nu haft et arrangement med Selde Selected i alle. Det gælder: Seldeco, Da Winti, Selde Ældrecenter, Selde børnehave, i 3.-4. klasse Fursundskole, Fursundsalen, Smedjestuen, Brugsen og Tømmerpladsen. Flere steder har der været gentagne arrangementer. Herudover har mange personer haft deres egne bytteseancer ligesom facebook er blevet brugt som byttecentral.”

 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar