onsdag den 4. november 2015

Det forlyder fra Selde....


..... at Selde venne- og pensionistforening igen har afholdt banko den 3. november - denne gang i Fursund Hallen. Der var Selde Selected-kort som sidegevinster til rækkegevinsten og 11 bøger blev vundet på hver anden fulde plade. Ifølge sædvanligvis velunderrettet kilde - Karin Knudsen - var der nogle deltagere, som kun kom fordi der var kort at vinde!


Ifølge ligeledes sædvanligvis velunderrettet kilde - Marianne Jørgensen - er det gået hen og blevet helt kult med Selde Selected-kortene! "Og vi lurer på, hvor vi kan få fat på et album mere, for at kunne gi til de voksne børn, der ikke længere bor her... Både Bondemanden og jeg er lige spændte hver gang vi har handlet - om det nu er et kort vi har eller ej... Og jeg har hørt om folk, som gerne kører et ekstra smut i Brugsen, bare for at få endnu et kort!" :)
Samme Marianne Jørgensen har - i lighed med flere vi har hørt om - sit eget system til at holde øje med, hvilke kort der stadig mangler i samlingen og hvilke der til gengæld er dubletter af:


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar