tirsdag den 17. november 2015

Margrete Møllers nyhedsbrev i november

I Margrete Møllers nyhedsbrev i november kan man bl.a. erfare følgende:

”På søndag den 22. november kl. 14 i Da Winti fejres udgivelsen af billedkunstner Marianne Jørgensens bog om Skulpturlandsby Selde med et festligt arrangement, hvor alle er velkomne.
Alle gæster modtager et lottonummer ved indgangen - og deltager dermed i lodtrækningen om en kunstbog, album og lykkeposer fra Selde Selected, eller en plakat med Camilla Berners ”vandrende buketter”. Lodtrækningen finder sted kl. 15.
Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss, kunstnerne bag projekt: Selde Selected – 90 postkort fra Selde og omegn fortjener stor tak for deres imponerende arbejde med det enorme projekt, som nu er i gang med et meget levende efterliv, siden det blev sendt ud i verden ved den helt store og meget fornøjelige bankoaften den 18. september. Siden er der blevet leget, snakket, grinet, byttet kort og fortalt historier rundt i området – helt privat – i diverse grupper – gemmeleg i Da Winti – ved Spil Dansk aften i Da Winti – lotterispil på Plejecentret og to gange i Fursundhallen.
Mapperne og kortene giver virkelig anledning til megen snak og muntre bemærkninger.
Projektet fortsætter. Til beroligelse for de mange, der stadig mangler at være heldige at få fat i en samlemappe, og for alle der mangler kort for at fuldføre, fat mod, legen vil fortsætte.”


Til Spil Dansk-dagen i Da Winti den 28. oktober kunne man ved at stille sig op og synge solo – som Lars her - vinde et Selde Selected-album. Otto Lindum og Nordvestjysk Spillemandskvartet spillede til Spil Dansk-dagen, og Otto Lindum stillede publikum spørgsmål vedr. de musiknumre, der blev spillet - rigtige svar gav kort!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar